Så, nu er jeg ved at dække figurerne med tykt lag farve - mere bevidst. Har taget tanddyret med i dette også. Og sokkedyrerne. Linierne blev rodede, da de var på kryds og tværs. Er sværere at overskue med den farvede baggrund. Er måske ikke helt tilfreds med kompositionen. Er ikke i balance. For tung i venstre side. Lidt sent at opdage det. Hm, der er lang vej endnu. Får ikke malet mere i dag. Pigerne er begge kommet hjem. Det gør nu ikke noget at hold en pause fra det og finde ud af, hvad der skal ske med balancen. Fik afslag fra Gyldendal på rimfortællingerne.
Figurerne tegnes op, denne gang med sort. Plejer at forsage sort, laver min egen af de mørke farver, men denne gang vil jeg prøve om den flade livløse farve kan give noget kontrast.
Blankt lærred, samme størrelse som det forrige. Prøver denne gang at grunde lærredet med et virvar af farver, planløst fordelt. Håber at de tilfører slutresulatet noget spil og dybde. Oplever tit at få noget forærende ved at male ovenpå lag-på-lag.
Så blev det færdigt. Gjorde omgivelserne mørkere i øverste højre hjørne. Gjorde de to fugle lidt mere ensartede. Signeret - så nu er det færdigt! Sælges gerne til interesserede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar